Så kan han cykle!!

Jonathan fik taget støttehjulene af cyklen for efterhånden et par måneder siden, men har ikke rigtigt kunne finde ud af at cykle uden. Det blev mere til bare at gå med benene og blive sur over at han ikke kunne og ikke ville høre hvis vi prøvede at fortælle eller vise hvordan han kunne gøre.

I forgårs da vi kom hjem fra institution gik vi ud til fortorvet og jeg bad ham cykle hen til naboens indkørsel og tilbage (med forventningen om at han blot ville gå med benene det meste af vejen).
En-to-vupti kom benene op og han cyklede lidt.
Så sagde jeg at han gerne måtte sætte cyklen på plads igen (inden han nåede til det punkt hvor han bliver sur osv.) men nej, knægten insisterede på en tur mere.
Han fik så lov at køre 4 huse længere hen og tilbage, hvilket han gjorde med bravour og drengen var simpelthen ikke til at stoppe igen, han cyklede frem og tilbage igen og igen :D

Til sidst gik jeg ved siden af ham op til stationen, hvor vi hentede min cykel og så cyklede vi sammen hjem ad den lange vej omkring skolen (hvor der er sti det meste af vejen).
For søren hvor er jeg stolt, og det er Jonathan også :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En helt almindelig fredag.

Tur i Legoland.

Halloween 2015.