Så kom lillebror

Onsdag d. 1 juni kørte vi til næstved sygehus kl. 7.15 og blev indlogeret på en stue på barselsgangen. Jeg fik en skjorte på, med vældig god udluftning bagpå *gg*, og fine selvsiddende støttestrømper samt lagt et kateder. Og så ventede vi ellers bare.






Ved 9-9.30 tiden kom en portør og skulle køre mig op til operationsgangen og min mor fik udleveret en dragt hun skulle have på.


Oppe på operationsgangen blev jeg (blev kørt i sengen) parkeret på gangen imens de ventede på lægen. Imens kom en masse forskellige mennesker og præsenterede sig, alle sammen folk der skulle med ind til operationen (sygeplejerske, narkoselæge osv). Efter et kvarters tid fandt de så ud af at jeg havde antistoffer i mit blod (det har de sådan set vidst under hele graviditeten, men åbenbart glemt at tage højde for på sygehuset) så derfor skulle jeg have taget en ny blodprøve så de kunne få bestilt noget blod i blodbanken, i tilfælde af at jeg skulle miste for meget.Derfor blev jeg så kørt ned på opvågningen midlertidigt indtil blod-halløjet var klaret.



En time senere var de klar og kom så og hentede mig. Denne gang blev sengen igen parkeret uden for operationsstuen og jeg gik så selv ind på op-bordet hvor jeg skulle sidde op imens de gav bedøvelsen i ryggen. Så blev jeg lagt op og fik sat et klæde op for maven og lagt drop i hånden.



Da narkoselægen er færdig tager han mors kamera og leger fotograf resten af tiden, så mor har tid til at være der for mig. Lidt efter falder mit blodtryk hurtigt og jeg bliver rigtig dårlig tilpas, alt imens en børnelæge kommer hen og snakker noget om neonatal afdeling. Det går heldigvis hurtigt over og jeg er 'frisk' igen. Børnelægen kommer igen hen og fortæller at de pga antistofferne havde overvejet at han skulle på neonatal men det havde de så droppet igen.



Efter lang tids moslen kommer han ud, jeg kan mærke vægten der bliver løftet ud samt han giver et lille skrig fra sig med det samme. En skøn og dejlig lyd, jeg er super lettet for nu er han kommet til verden, vores lille dreng



De kommer hen til mit hovede så jeg klige kan se ham og så ellers over til børnebordet hvor de tjekker om alt er som det skal være. Min mor får lov at klippe navlestrengen og de konstaterer hurtigt at han er helt som han skal være. Derefter går jordemoderen og min mor med lillebror ned til Nicolai der venter på barselsgangen.



Imens begynder de så at sy mig sammen og det føles som om det tager en evighed, men da de endelig er færdige bliver jeg kørt ned på opvågningen. Efter lidt tid kommer jordemoderen og Nicolai op til mig med lillebror og jeg får ham ind på maven at ligge hud mod hud.









Jeg er så glad for han er simpelthen bare så fin og dejlig.



Efter flere timers venten begynder følelsen at komme tilbage til tæerne og jeg kommer endelig ned på barselsgangen. Her skal vi så til at lære hinanden at kende alle 3.








Han vejede 3400g og målte 52cm.



Nicolai, lillebror og jeg lå på sygehuset fra onsdag til fredag hvor Nic så tog hjem til Jonathan (der havde haft en skøøøn miniferie hos farmor og farfar) og så blev jeg sammen med lillebror til lørdag hvor vi så blev hentet af farmand og den stolte storebror :)



Nu er vi så hjemme og hverdagen er begyndt. Jonathan er startet i børnehave igen og nyder at lege med sine kammerater dernede. Nicolai og jeg går hjemme og nusser med lillebror.





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En helt almindelig fredag.

Tur i Legoland.

Halloween 2015.